Måske du er interesseret i?

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Måske du er interesseret i?

Bemærk: denne dato gælder ikke forudbestilte produkter

Total

Populære søgninger

TyngdedynerSamkøbMultinest

Af Karen Kildahl, medstifter af "Center for Børn og Unges Søvn" samt søvnolog, børnesundhedsvejleder og jordemoder.


Jeg hedder Karen, og jeg arbejder til daglig som søvnvejleder under navnet soevnologne

Jeg er også uddannet jordemoder og Børnesundhedsvejleder. Til daglig driver jeg instagram profilen @modersoevn hvor jeg deler råd om søvn.

Tyngde på kroppen er med til at nedbringe stresshormon og øge mængden af oxitocin (kærlighedshormoner) i kroppen. En tyngdedyne vil derfor for mange opleves som en hjælp både til en hurtigere indsovning, mindre urolig søvn om natten men faktisk også en bedre regulering og kropsfornemmelse i dagstid. Tyngden kan derfor være med til både at give bedre nætter men også bedre dage.

Hvis man skal falde i søvn er man faktisk nød til at ligge stille. Vi voksne ved godt, at det ikke er mens vi roterer fra højre til venstre side for 28. gang, at vi falder i søvn. Det er, når vi ligger stille og ”venter på søvnen”. Så kommer den. Men det ved børn jo ikke. Og rigtig mange børn vil særligt i perioder med motorisk udvikling bruge de sidste minutter (timer) af dagen på at øve den nye færdighed. Er barnet lidt overtræt får den lige med hjælper fra hormoner et ekstra gear. Tyngde kan være med til at lade barnet mærke sig selv og ligge mere roligt, så hjernen får mulighed for at lukke ned. Det er krybdyrhjernen der skal slukkes for, så resten af hjernen får ro. Og de centre der sidder her, skal lukkes ned, for de står for alt hvad der har med AKTIVITET at gøre. Sult, frygt, spænding, lyst, motivation, begejstring. Vi vil rigtig gerne have sind og krop i ro. Her kommer tyngde ind i billedet.


Tyngde kan være med til at lade barnet mærke sig selv og ligge mere roligt, så hjernen får mulighed for at lukke ned

Et vigtigt element ved en tyngdedyne handler om temperatur. Når vi som mennesker skal sove skal kropstemperaturen nemlig falde. Hvis vi har det for varmt, kan vi derfor ikke falde i søvn. Du kan sikkert genkalde dig uroen på en varm sommeraften hvor man vender og drejer sig og ikke kan finde ro. Det er derfor rigtig godt at have tyngden fra en dyne, men ikke varmen. Mange tyngdedyner er bløde og vægten ligger inde bag et blødt materiale. Det er skønt på mange måder, men mange materialer varmer også. Dynen fra Hush Little One giver tyngde uden varme. Den er derfor ideel til lurerne ude i barnevognen på sommerdage og aftenptuninger hvor barnet er uroligt. Er der brug for mere varme, kan barnet have en almindelig dyne over tyngdedynen eller blot få et lag tøj mere på. Så sker der heller ikke noget ved, hvis dynen sparkes af i løbet af natten.

Mange børn har glæde af at blive svøbt de første 3-5 måneder af deres liv. Herefter får barnet mere kraft og vil gerne kunne flytte på sig under søvnen. Barnet ligger efter denne alder ikke stille under søvnen. Sammensætningen af søvnen ændres, og barnet skal lære at sove med alle de lemmer, man nu engang har som menneske. Her anbefaler jeg, at man langsomt kan overgå fra svøb til tyngde i babysteps over nogle dage. Man lukker lidt op for svøbet og giver mere frihed, men samtidig kan man lægge tyngdedynen over det nederste af kroppen. Langsomt mindre svøb. Langsomt mere dyne. Tyngdedynen fra Hush Little One svøber sig rigtig godt omkring barnet, uanset hvordan barnet er lejret. Om det er i sengen, barnevognen, i favn eller over benene i sofaen til lidt hyggelæsning.


Når vi som mennesker skal sove skal kropstemperaturen nemlig falde. Hvis vi har det for varmt, kan vi derfor ikke falde i søvn

Det er vigtigt at dynen er så lydsvag som mulig. Det kan faktisk godt være en udfordring ved tyngdedyner uden blødt fyld, fordi materialerne gnider mod hinanden. Dynen fra Hush Little One er lavet af ”plastgranulater” og er faktisk forbavsende støjsvag. Det er super godt.

Det kan godt være forvirrende at finde rundt i forskellen på tyngdedyner, kædedyner, kugledyner osv. Dét jeg rigtig godt kan lide ved dynen fra Hush Little One er, at den faktisk kombinerer nogle af elementerne. Den har ret meget tyngde på. Den er ikke varm. Men granulaterne ligger lige bag stoffet, og det gør, at den sansestimulering der sker når huden møder materialet er kraftigere end ved en foret tyngdedyne. Kugledyner, som har en ret høj stimulering af huden, er særligt god til sansestimulering, men denne dyne er meget stor, larmer mere, og fungerer efter min erfaring dårligere i barnevogn mm. Tyngde på denne måde giver altså en mildere sansestimulering, men har stadig effekt på rastløshed, motorisk uro osv.


Tyngdedynen fra Hush Little One svøber sig rigtig godt omkring barnet, uanset hvordan barnet er lejret. Om det er i sengen, barnevognen, i favn eller over benene i sofaen til lidt hyggelæsning

Det tager tid at vænne sig til en tyngdedyne. Det kan være fint at starte med at sidde med den over benene eller skuldrene på sofaen. Barnet kan have dynen med i leg med bamser eller sidde på den. Tag den over dig selv så barnet kan se, at du nyder det. Det er en misforståelse, at børn der ikke bryder sig om stimuli på huden, ikke har brug for det. Men det skal udvikles langsomt i barnets tempo. Taktilsansen, som opfanger berøring, tryk osv. på vores hud, skaber en slags ”støj” i hjernen. For nogle børn bliver det for meget for deres integration af stimuli. Men langsomt kan man begynde at bruge tyngde, nus, tryk, massage, kram osv. som god ”støj” i hjernen, som skubber noget af alt det andet uro ud (lidt firkantet sagt). Derfor kan det faktisk være de børn, som har mest modstand mod tyngde, som kan ende med at have mest glæde af den. Indfør den derfor langsomt og med tålmodighed. Hvis barnet bare kan ligge med den i 30 minutter om aftenen, er det super som en start. Lad gerne tæerne stikke ud under dynen så barnet oplever at have lidt mere bevægefrihed.


Det kan godt være forvirrende at finde rundt i forskellen på tyngdedyner, kædedyner, kugledyner osv. Dét jeg rigtig godt kan lide ved dynen fra Hush Little One er, at den faktisk kombinerer nogle af elementerne

Jeg har selvfølgelig også selv testet dynen fra Hush Little One på mine børn. Min store dreng på 7 år tager mange stimuli ind i dagstid og er en meget varm dreng. Han har derfor sindssygt godt af tyngde til at berolige nervesystemet om natten, men jeg kunne simpelthen ikke få ham til at acceptere en almindelig tyngdedyne. Den første aften jeg lagde dynen fra Hush Little One over ham udbrød han ”aaaaaah” og hans indsovning faldt fra 60 minutter til max 20. Jeg synes faktisk det siger mere end mange ord.

Derfor anbefaler jeg tyngdedynen fra Hush Little One, til de børn, som kan have glæde af tyngde.

×

Vi har lavet en "Dark mode" feature, der ikke generer dine øjne.
Du handler ikke alene som forældre i aften hos Hush Little One🤎.

Dark Mode

KÆMPE OUTLET!!! KÆMPE OUTLET!!! Vi tømmer lageret. Spar min. 25% !!!!